Følg 9 forskellige frivillige friluftsprojekter i Danmark - Få inspiration til nye måder at involvere frivillige i natur- og friluftsprojekter på - Find anbefalinger, vejledninger, kurser og redskaber så du kommer lettere i gang og sikkert i mål.

FriluftsRådet

Frivillig i naturen

Naturens Dag 2015

Oplev naturen hvor du bor på Naturens Dag i St. Lyngby Skov

Bioblitz 2015 - velkommen2 Bioblitz 2015 - Børnehaven laver popkorn over bål med Harry Bioblitz 2015 - Udstyr til vandhul

St. Lyngby Skovlaug inviterer igen i år til forskellige aktiviteter på Naturens Dag søndag d. 13. september.

  • undersøg vandhullets liv på tæt hold
  • studér svampe under kyndig vejledning
  • tænd ild som vikingerne gjorde
  • byg en fuglekasse


Dette er nogle af de vilde oplevelser naturen byder på i St. Lyngby Skov ved Ølsted søndag den 13. september fra klokken 10 til 16.

Alle aktiviteter starter ved Bålhytten i skoven.


Dagen starter med at Ole Schouenborg, formand for Skovlauget indvier en ny afmærket sti og bro over grøften mod St. Lyngby.

Herefter vil der være bålaktiviteter med ildslagning, snobrød m.m., fremstilling af fuglekasser, huggeplads, hvor man kan arbejde i frisk træ med økse og kniv, undersøgelse af livet i vandhullet og opgaveløb på naturstien. I samarbejde med DN Halsnæs afholdes også en svampetur, som vil være fra klokken 13 til 15.

"Vi vil gerne give børn og familier inspiration til og mulighed for at opleve nogle af de mange ting man kan foretage sig i en skov lige uden for sin egen hoveddør. Vi glæder os til dagen og håber rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at få en fælles oplevelse" siger Lise Vølund fra Skovlauget.

Arrangementet er en del af ”Naturens Dag”, hvor Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og en lang række lokalforeninger, kommuner, naturvejledere, kulturelle institutioner mv. åbner naturen i hele landet for besøgende.

Se mere på www.naturensdag.dk og Naturens Dags facebookside.

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website