Følg 9 forskellige frivillige friluftsprojekter i Danmark - Få inspiration til nye måder at involvere frivillige i natur- og friluftsprojekter på - Find anbefalinger, vejledninger, kurser og redskaber så du kommer lettere i gang og sikkert i mål.

FriluftsRådet

Frivillig i naturen

Naturen

Se eksempler på hvordan naturtype og beliggenhed har betydning for hvem det kan være interessant at involvere i sit projekt

Hvilken type natur er i spil
Det er relevant at gøre sig nogle overvejelser om hvilken type natur der bringes i spil i et frivilligprojekt. Naturtypen kan have betydning for hvem der vil engagerer sig som frivillig og i hvilken grad projektet vil opnå lokal interesse og forankring.

  • By-arealer - typisk kommunale arealer fx mindre grønne områder uden særlig beskyttelsesværdig natur. 
    Her er der mulighed for at fx lokale beboer engagerer sig med ønske om at skabe lidt vild natur "midt i byen" i fællesskab med andre. De frivillige kan gives forholdsvis frie rammer på disse arealer, uden at der er risiko for, at eventuel overlast har naturmæssige konsekvenser. 

    Arealer til midlertidig anvendelse, fx arealer der er udlagt til erhverv og som i en afgrænset, forudgående periode kan benyttes af offentligheden, kan ligeledes være interessante at stille til rådighed, hvis der viser sig et lokalt friluftsinitiativ.

  • Bynære-arealer - oftest større kommunale eller statslige arealer i udkanten af byen. Det kan fx være nedlagte lossepladser der er omdannet til rekreativt område (fx Varde Sommerland), et tidl. militært øvelsesterræn (fx Nordre Fælled i Randers) eller et grønt hjørne af et byudviklingsområde (Sejlbjerg Mose i Hedehusene).
    Her vil der være mulighed for at både brugere af og naboer til området engagerer sig i projektet.
    Det anbefales at der indgåes en rammeaftale mellem lodsejer og de frivillige. Med den som holdepunkt vil de frivillige opleve at kunne få forholdsvis frie rammer, hvilket er en betingelse for at skabe lokalt ejerskab til projektet. Samtidig kan lodsejer føle sig tryg ved, at eventuel særlig natur ikke lider overlast.

  • Landsby-arealer - ofte en kombination af private og kommunale arealer hvor der endvidere er mulighed for særlig natur (fx projektet i Jungshoved nær Præstø, Troldhedestien nær Kolding og gadekærene på Langeland). 
    Her er det i overvejende grad de lokale beboere og lodsejere som involverer sig og tager ejerskab. Nytilflyttere og sommerhusejere ser det som en god mulighed for at skabe netværk. 
    Her er det anbefalelsesværdigt at der indgås skriftlige lodsejeraftaler så projektet ikke forstyrres af vægelsind og dræner de engagerede for energi.

  • Særlig natur  - ofte reservater, skove og dele af naturparker og nationalparker (fx Fugleværns fondens 23 reservater, St. Lyngby Skov) Dem der engagerer sig hér som frivillig både de lokale, naboerne og brugerne, men ofte er det også mennesker med enten særlig tilknytning til arealet eller til den særlige natur på arealet. Det kan fx være fugleinteresserede der kører flere 100 km for at varetage pasningen af et naturreservat eller byboere der "vender hjem" til barndomsskoven.
    En rammeaftale er et must på disse arealer. Rammeaftalen sikrer at de frivillige, under ansvar, kan passe og udvikle arealet samtidig med at lodsejer kan være tryg ved, at loven (fx skovloven og naturbeskyttelsesloven) ikke brydes og den særlige natur lider overlast. 

Tænk naturen ind på flere måder
Frivilligprojekter i naturen kan vinkles på mange måder, overvej om naturen i dit projekt skal være 

  • selve målet, hvor succeskriteriet fx er at få plejet et grønt område
  • en rammen, hvor succeskriteriet fx er at øge en målgruppes fysiske sundhed gennem friluftsliv 
  • et middel, hvor succeskriteriet fx er at sikre øget trivsel hos demente, stress ramtes og traumatiserede

Er du klar - og er kommunen klar?
Lad være med at blive fristet til at involvere frivillige, hvis organisationen ikke er klar til at investere både tid og ressourcer i samarbejdet. 
Erfaringer fra projekter viser, at de frivillige hurtigt mister tilliden til kommunen, når de fx oplever at ét årligt udviklingsmøde mellem projektets parter, bliver nedprioriteret af kommunen.

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website