Følg 9 forskellige frivillige friluftsprojekter i Danmark - Få inspiration til nye måder at involvere frivillige i natur- og friluftsprojekter på - Find anbefalinger, vejledninger, kurser og redskaber så du kommer lettere i gang og sikkert i mål.

FriluftsRådet

Frivillig i naturen

Rammer

Et hyggeligt sted at kunne mødes, en underskrevet rammeaftale mellem projektets parter, en motiverende organisere og en økonomi der hænger sammen - altsammen noget, der skaber gode rammer for det frivillige engagement

Naturen

Hvilken type natur er i spil
Det er relevant at gøre sig nogle overvejelser om hvilken type natur der bringes i spil i et frivilligprojekt. Naturtypen kan have betydning for hvem der vil engagerer sig som frivillig og i hvilken grad projektet vil opnå lokal interesse og forankring.

  • By-arealer - typisk kommunale arealer fx mindre grønne områder uden særlig beskyttelsesværdig natur. 
    Her er der mulighed for at fx lokale beboer engagerer sig med ønske om at skabe lidt vild natur "midt i byen" i fællesskab med andre. De frivillige kan gives forholdsvis frie rammer på disse arealer, uden at der er risiko for, at eventuel overlast har naturmæssige konsekvenser. 

    Arealer til midlertidig anvendelse, fx arealer der er udlagt til erhverv og som i en afgrænset, forudgående periode kan benyttes af offentligheden, kan ligeledes være interessante at stille til rådighed, hvis der viser sig et lokalt friluftsinitiativ.

  • Bynære-arealer - oftest større kommunale eller statslige arealer i udkanten af byen. Det kan fx være nedlagte lossepladser der er omdannet til rekreativt område (fx Varde Sommerland), et tidl. militært øvelsesterræn (fx Nordre Fælled i Randers) eller et grønt hjørne af et byudviklingsområde (Sejlbjerg Mose i Hedehusene).
    Her vil der være mulighed for at både brugere af og naboer til området engagerer sig i projektet.
    Det anbefales at der indgåes en rammeaftale mellem lodsejer og de frivillige. Med den som holdepunkt vil de frivillige opleve at kunne få forholdsvis frie rammer, hvilket er en betingelse for at skabe lokalt ejerskab til projektet. Samtidig kan lodsejer føle sig tryg ved, at eventuel særlig natur ikke lider overlast.

  • Landsby-arealer - ofte en kombination af private og kommunale arealer hvor der endvidere er mulighed for særlig natur (fx projektet i Jungshoved nær Præstø, Troldhedestien nær Kolding og gadekærene på Langeland). 
    Her er det i overvejende grad de lokale beboere og lodsejere som involverer sig og tager ejerskab. Nytilflyttere og sommerhusejere ser det som en god mulighed for at skabe netværk. 
    Her er det anbefalelsesværdigt at der indgås skriftlige lodsejeraftaler så projektet ikke forstyrres af vægelsind og dræner de engagerede for energi.

  • Særlig natur  - ofte reservater, skove og dele af naturparker og nationalparker (fx Fugleværns fondens 23 reservater, St. Lyngby Skov) Dem der engagerer sig hér som frivillig både de lokale, naboerne og brugerne, men ofte er det også mennesker med enten særlig tilknytning til arealet eller til den særlige natur på arealet. Det kan fx være fugleinteresserede der kører flere 100 km for at varetage pasningen af et naturreservat eller byboere der "vender hjem" til barndomsskoven.
    En rammeaftale er et must på disse arealer. Rammeaftalen sikrer at de frivillige, under ansvar, kan passe og udvikle arealet samtidig med at lodsejer kan være tryg ved, at loven (fx skovloven og naturbeskyttelsesloven) ikke brydes og den særlige natur lider overlast. 

Tænk naturen ind på flere måder
Frivilligprojekter i naturen kan vinkles på mange måder, overvej om naturen i dit projekt skal være 

  • selve målet, hvor succeskriteriet fx er at få plejet et grønt område
  • en rammen, hvor succeskriteriet fx er at øge en målgruppes fysiske sundhed gennem friluftsliv 
  • et middel, hvor succeskriteriet fx er at sikre øget trivsel hos demente, stress ramtes og traumatiserede

Er du klar - og er kommunen klar?
Lad være med at blive fristet til at involvere frivillige, hvis organisationen ikke er klar til at investere både tid og ressourcer i samarbejdet.
Erfaringer fra projekter viser, at de frivillige hurtigt mister tilliden til kommunen, når de fx oplever at ét årligt udviklingsmøde mellem projektets parter, bliver nedprioriteret af kommunen.

Økonomi

Uanset hvor spændende et almennyttigtprojekt er og hvor stor personligt udbytte den enkelte frivillige får ud af at være med, så har ethvert projektet behov for penge.

At søge fonde
Projekter kan søge forskellige fonde fx Udlodningsmidler til friluftsliv, Lokale Grønne Partnerskaber mm.  Som oftest er medfinansiering en forudsætning, og her kan det lokale erhvervsliv med fordel tænkes ind.

Erfaringer viser, at er der ét sted hvor de frivillige har særlig stor glæde af hjælp fra en professionel samarbejdspartner (fx. naturvejleder, kontaktperson i kommunen, lodsejer) så er det ifm. søgning af fonde, og opbygning af et retvisende økonomiske overblik. Hvilke bevilliger dækker hvad? Hvornår skal den enkelte bevillingen være brugt og afregnet? Hvilke tilbagerapporteringskrav er der for den enkelte bevilling? Skal det beløb vi søger hos fonde være med eller uden moms? osv. 

Mellemfinansiering nødvendigt
Langt de fleste fonde udbetaler først pengene, når projektet er gennemgørt og udgifterne er afholdt. Det stiller mange frivillige i en vanskelig situation.

En desværre ikke sjælden situation hvor en gruppe frivillige over vinteren

  1. har stablet et projekt på benene,  
  2. søgt og fået bevilliget alle nødvendige midler fra forskellige fonde og lokale sponsorer
  3. har indhentet de nødvendige tilladelser fra myndighederne
  4. og iøvrigt bare er klar til at gå igang med projektet nu hvor foråret er kommet 
  5. men desværre ikke selv har mulighed for at lægge pengene ud og derfor søger hjælp hos kontaktpersonen i kommunen...

...og så får at vide, at det tager ca. tre måneder at få behandlet en indtægts-udgiftsbevilling. Ja, så går luften fuldstændig ud af ballonen, hos selv de mest engagerede frivillige.

Da årstiderne spiller en helt naturlig og vigtig rolle for de frivilliges aktiviteter i naturen, så vil ovenstående scenarie typisk betyde, at projektet forsinkes med op til 1 år. Samtidig er der en betydelig risiko for, at forsinkelsen vil reducere antallet af frivillige og pævirke de resterendes motivation.

Ting tager tid
Det er afgørende for et frivilligprojekts succes, at alle er bevidst om, at ting tager tid. Erfaring viser, at der ofte går 3 år fra en projektidé opstår, til den er ført ud i livet. Her i mellem sker følgende: ansøgninger skrives, skemaer udfyldes, ansøgninger behandles, fonde melder tilbage, afslag gives, nye ansøgninger skrives, penge bevilliges, tilladelser indhentes, hjælp til udlæg søges, udlægs ansøgning behandles, udlæg bevilliges, årstiden er ugunstig, igangsættelse udskydes, leverandør svigter, budgettet ændrer sig, fonde kontaktes ift. ændrede budget, tilsagn gives, materialer bestilles og leveres, dagen oprinder, det regner og kun de kernefrivillige dukker op, ny byggedato fastsættes, ferieplaner kooliderer, dato findes, alle dukker op, projektet gennemføres.

En sådan proces kræver stor vedholdenhed blandt de frivillige, og erfaring viser, at der hvor de frivillige kan smede (bare lidt) mens jernet er varmt, der fastholdes det brede engagement i projektet længere.

Hurtige midler
Penge der forholdsvis let kan tildeles til frivllige indsatser og projekter gør en kæmpe forskel både for de frivillige og for den kontaktperson i kommunen, som kan hjælpe et oplagt godt projekt hurtigt igang.
I nogle kommuner annoncerer man md "hurtige midler" til borgerdrevne initiativerer mens andre kommuner går mere stille med dørene. Uanset hvad, så sikrer de hurtige midler, at de frivillige, som gør en almennyttig indsats i den lokale natur, kan komme igang mens energien og motivationen er i top.

Organisering

Der er mange måder at organisere sig på. Erfaringer viser at projekter hvor de frivillige organiserer sig i undergrupper, således at man kan deltage dér hvor man har størst interesse fx. aktivitetsgruppe, facilitetslaug, stigruppe, økonomigruppe mm, har større fremdrift end grupper hvor de frivillige er fælles om det meste.

Selv i mindre frivillige fællesskaber er opdeling i under-grupper en god idé, da det motiverer den enkelte undergruppe til at rekruttere flere frivillige med interesse for netop denne gruppes formål.


Opdeling af et fællesskab i undergrupper skaber bredt ejerskab internt i det frivillige fællesskab og det er afgørende for gruppes succes med det overordnede projekt. 

§17 stk 4 - udvalg

I nogle projekter hvor kommunen er deltagende kan et §17 stk. 4 udvalg være befordrende. Et eksempel er Staurby Skov Udvalget (STAU) der er et særligt udvalg nedsat af byrådet jf. §17 stk. 4 i kommunestyrelsesloven. Det er første gang Middelfart Kommune afprøver denne mulighed for, at politikere og borgere kan arbejde sammen om at skabe udvikling. STAU’s rolle er bl.a. at rådgive Byrådet om udarbejdelse af en masterplan for udvikling af Staurby Skov og sikre bedst mulig borger- og brugerinddragelse i udarbejdelse af planen. Arbejdet i STAU skal medvirke til, at forslaget til masterplan afspejler overvejelser/muligheder om alle de interesser, der er i Staurby Skov. Der behøver ikke at være enighed blandt alle STAU-medlemmer, da STAU har rådgivende funktion. www.middelfart.dk/staurbyskov

Se også ide til vedtægter, velkomstbrev mm

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website