Følg 9 forskellige frivillige friluftsprojekter i Danmark - Få inspiration til nye måder at involvere frivillige i natur- og friluftsprojekter på - Find anbefalinger, vejledninger, kurser og redskaber så du kommer lettere i gang og sikkert i mål.

FriluftsRådet

Frivillig i naturen

Ny bog om frivillige i naturen

16. maj 2017

Ny håndbog guider til at få flere frivillige hænder i naturprojekter.

Friluftsrådet har udgivet en håndbog med inspiration og modeller til at involvere frivillige i naturprojekter. Bogen henvender sig især til offetnlige forvaltninger, og giver gode råd til alle dele af processen fra grunden til at bruge frivillige, over relationer til organisering af projekterne. 

"For Friluftsrådet er der ingen tvivl om, at de frivillige i naturen er værdifulde aktører, når det gælder udvikling og pleje af lokale natur- og friluftsområder. Naturen er under pres, og der er brug for arbejdende hænder og brændende hjerter" lyder det i bogens forord. 

Bogen indeholder også billeder og cases fra kurser og projekter med frivillige, der er gennemført i regi af Danske Naturparker. Der er også en hjemmeside med erfaringer fra ni naturområder, der er drevet af frivillige brugere med forskellig organisering. Se mere på www.frivilliginaturen.dk  

Udgivelse af håndbogen "Frivillige i naturen" er et led i at nå Friluftsrådets mål om at femdoble antallet af frivillige i naturen i perioden 2013-2020.

Bogen kan bestilles på bll@friluftsraadet.dk så længe lager haves eller downloades elektronisk her.

Bogen er en del af et projekt i Danske Naturparker der er er støttet af Nordea-fonden. 

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website